onsdag den 29. februar 2012

Nede i anlægget holder resterne af julen til. Det er her de frostne juletræer søger hen når der ikke længere er nogen der gider ha dem i stuerne. Jeg vil tro der står en hel skov på bunden af den stivfrostne sø. Når vinteren er værst vokser de igen. De søger opaf isen med deres ranglede toppe, som tror de at julen kommer tilbage. Susi angriber dem når hun ser dem. Men hun kan ikke bide alle de sindsyge graner i stykker. Det er som en højtid der ikke vil dø. træerne er jo fældet for længst. De gror heller ikke op af jorden. De gror på bunden af blade og slam og skildpadder i dvale. Nu er vinteren næsten væk, men for et par uger siden stod der en skov af brune zombie graner på isen i anlægget.
Posted by Picasa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar